Om

Glæde gennem fællesskab – Fællesskab gennem Glæden

Glædens formål er at skabe rummelige fællesskaber mellem mennesker. Fællesskaber hvor der er plads til glæde, begejstring og fordybelse.

Den stærkeste inkluderende kraft mellem mennesker er at mødes i et fælles engagement, at fordybe sig og at kunne gøre noget for andre.

At opleve glæden ved at dele erfaringer eller at have skabt noget sammen er den stærkeste samlende kraft mellem mennesker.

Vi opbygger fællesskaber, hvor er der plads til alle uanset om de brænder for noget eller med vores støtte kan komme til at brænde for noget eller bare vil nyde at være i vores aktiviteter.

Vi udvikler metoder, der kan forbedre menneskers hverdag uanset baggrund. Metoder der kan give dem adgang til fællesskaber og identitet.

Mange af glædens frivillige er mennesker med udviklingshæmning, psykisk eller fysisk sårbarhed, andre er bare tynget af at være unge, midaldrende med børn eller seniorer med masse af gå-på-mod efter et langt arbejdsliv.

De professionnelle vi har tilknyttet, er ofte mennesker med mange års professionel virke indenfor pædagogik, undervisning og historie.

Har du lyst til at brænde for andre og gøre det med andre, så læs videre eller kontakt Glæden her.